Body SDS, Holitisk velvære, Oliemassage mv. Læs mere herunder
Grundtræning for krop og sind. Stimulerer kredsløbet, afgifter koppen og øger forbrændingen.
Læs mere herunder
Fastekurser for individuelle, par eller større grupper. Læs mere herunder
Psykisk velvære, forbedret immunforsvar, farvel til fysiske skavanker, stærk og smidig krop. samt bedre balance og nærvær i hverdagen er blot et par af gevinsterne ved grundtræning.
I grundtræning kombinerer jeg flere af østens bevægelsesformer bl.a. yoga, tai chi og karate samt pilates, ligesom der er øvelser kendt fra pilates og almindelig gymnastik. Men grundtræning er også sit helt eget. Her arbejder vi bevidst med at frigøre blokeringer i led og muskler og bruger åndedrættet aktivt og intenst i denne proces. Træningsformen er desuden sammensat, så den er udfordrende for alle og samtidig kan dyrkes af alle. Unge som ældre. Store som små. Trænede som utrænede.
Grundtræning kan være et ekstra redskab i forbindelse med behandlinger hos mig. Ofte vil det være et vigtigt supplement til fx behandling for piskesmæld, stress og udbrændthed, til genoptræning efter skader eller i forbindelse med et udrensningsprogram. Træningen kan naturligvis også stå alene, ligesom den er et fantastisk supplement til andre træningsformer som fx yoga, pilates, tai chi eller meditation.
Der trænes i løstsiddende tøj og bare tæer. Medbring evt. et tæppe til den afsluttende øvelse og et håndklæde, hvis du sveder meget. Drik rigeligt med vand især efter træningen for at opretholde væskebalancen, så du undgår hovedpine, svimmelhed og utilpashed. Undlad at spise 2 timer før træningen – eller spis blot lidt frugt inden træningen.
Sidst men ikke mindst – medbring lysten og modet til at lege og udfordre kroppen og ikke mindst dig selv !
Varighed ca. 1 1/2 time.
Træningen vil foregå tirsdag kl. 17.30 - 19.00
hos
Østerbro Fysioterapi, Serridlevsvej 2A, 2100 kbh Ø. ( Lige ved Gunner Nu Hansens Plads )
Træningen vil foregå i fællesskab med Martin Mogensen fra Kropsinstituttet.dk