Bare rolig!
Jeg er ikke din mor og vil ikke komme med formaninger om, hvordan du
skal indtage din mad. Men jeg vil dog stadig opfordre dig til at lukke munden. For din egenskyld – og i sidste ende, måske, vores alles skyld.
Det handler om løb, luft og meditation.
Nu er det ikke fordi jeg mener at vi alle skal til at meditere mens vi løber – i hvert fald bevidst.Eller at vi skal være ”mindfull” i altvi foretager os; men er du klar over hvor megen energi der forsvinder ud i det blå? Og her tænker jeg ikke på den energi, der forårsagerklimaændringerne. Jeg taler om din personlige energi.
Hvis vi blev mere bevidste om de valg, vi foretager, når vi træner,cykler, løber og så videre “tror” jeg næsten, at vi kunne være med tilat gøre Danmark til et grønnere land.
For nylig deltog jeg i et kortere kursus, med Stig Severinsen fridykkeren, der så sent som i april måned i år, satte en verdensrekord i at holde vejret: 20.10 minutter! Absurd – og fantastisk ubeskriveligt på en gang. Men det, der er så fantastisk med Stig Severinsen er hans evne til at gøre opmærksom på hvor meget vejrtrækning betyder for os. Ikke blot for vores ve og vel, men også hvor markant vi kan forbedre vores træning og ikke mindst vores træningsmønstre.
Jeg har igennem en årrække behandlet mange mennesker i alle samfundets lag, og alle mulige forskellige idrætsmennesker. Altså lige fra fru Pedersen, som kæmper med sig selv for at runde sin første løbetur på fem kilometer til nogle af verdens bedste boksere, cykelryttere eller triathlet. Men et gennemgående tema for langt de fleste – er mit gæt 90 – 95 procent – er vejrtrækningen, og især det at slippe vejret, den største udfordring.
Ved du hvor vigtigt det er at slippe vores vejrtrækning? Vi udskiller cirka 60 procent af vores affaldsstoffer gennem vores åndedræt, huden tager sig af godt 25 procent, mens det faktisk kun er 15 procent, der udledes gennem afføringen.
Ved du i øvrigt hvor stor en del af vores personlighed, vi kan afspejle i Åndedrættet? Prøv at være opmærksom på hvordan dit eget åndedræt forløber. Er det frit og ubesværet, føles det lettere anstrengende, er solar plexus sårbar og spændt? Stress, chok, trauma, spændinger og fortrængninger lukker kroppen og hæmmer åndedrættets frie bevægelse, hvilket er en meget brugbar oplysning til os selv.
Det har været et tema i mit eget liv. For selvom jeg ofte gør andre mennesker opmærksom på hvor meget der er at hente i åndedrættet, og ikke mindst at give slip på det, har det ikke altid været så nemt for mig selv. Heller ikke da jeg selv var professionel cykelrytter. Derfor besluttede jeg mig for flere år tilbage, at sætte fokus på netop åndedrættet og bevægelsen i dette. Især når vi træner.
Det er ikke altid lige let for mig at gøre det under løb, men efter kurset med Stig har jeg forsøgt mig med at løbe med lukket mund – først tre kilometer, så fem, og sidst 14. Det er interessant at mærke hvad der sker – både fysisk men også psykisk. Det lyder åbenbart simpelt, men jeg tror ikke, jeg er den eneste, der kan mærke store forandringer, både fysisk og psykisk, når man forsøger at løbe med lukket mund. Også igennem intervallerne, op
og ned at bakke.
Prøv det selv, næste gang du løber en tur; om det er i skoven, på gaden eller på løbebåndet, at fokusere på at trække vejret ind af næsen og slippe det igen gennem næsen. Husk dog, at det er vigtigt at du, når du slipper åndedrættet gennem næsen, “styrer” en længere udånding, for at du ikke skal komme til at hyperventilere. Start måske med en kilometer, derefter tre næste gang og så videre.
Du skal ikke presse dig selv, men derimod være opmærksom på om du mærker en forskel.
God løbetur.
